
VARO er en af Skandinaviens førende virksomheder inden for udvikling og fremstilling af specialmaskiner og automatiseret produktionsudstyr.
I tæt dialog med vore kunder udvikler vi produktionsudstyr, som forbedrer vore kunders konkurrenceposition og indtjeningsevne. Vore kunder er danske og internationale produktionsvirksomheder med fokus på kvalitet, effektivitet og driftsstabilitet.
Et succesfuldt projektforløb er båret af gensidig tillid og vidensdeling. Et partnerskab, hvor kunden er eksperten på egne produkter og produktionskompetencer, og hvor vi gennem analyser, teknologisk innovation og mere end 70 års erfaring med kundetilpassede opgaver i fællesskab udvikler produktionsudstyr baseret på den nyeste teknologi og den enkelte kundes behov.
VARO gennemfører mere end 50 udviklingsprojekter for kunder om året. Det kræver dygtige projektledere og kvalitetssystemer, som giver sikkerheden for, at projekterne gennemføres som planlagt – til tiden og med den ønskede funktionalitet.
Vi er 100 engagerede og erfarne medarbejdere – heraf ca. 30 tekniske udviklingsmedarbejdere – som byder velkommen til et langsigtet samarbejde.