Gennembrud i salg af dansk procesteknologi til den nordamerikanske fødevareindustri

7. december 2017

VARO Specialmaskiner A/S har, sammen med sin amerikanske partner DCI, fået et afgørende markedsgennembrud på det nordamerikanske marked, hvor firmaet har solgt et procesanlæg med 4 procestanke à 500 liter. Denne løsning vil sikre konstant høj kvalitet i fremstillingen af baby food og frugtpurée produkter for en amerikansk Fortune 500 virksomhed.

VAROs procesteknologi består af horizontale procestanke, som er en innovativ løsning for vaccum kogning, køling og blanding af følsomme fødevarer. VARO’s unikke spiral i tanken opvarmer, blander og nedkøler nænsomt og hurtigt, hvorved der opnås bedre naturlige farver og bedre smag end ved konventionelle kogeprocesser. Samtidig forhindrer specialdesignede skrabere at produktet brænder på og er derved med til at sikre en konstant god smag og høj kvalitet af produktet.

Processen foregår i batches, som sikrer minimalt spild samt fuld sporbarhed af produktet. Det var også en af de afgørende punkter, som gjorde, at kunden valgte VAROs løsning. Derudover var det en stor fordel for VAROs teknologi at den sanitære procesteknologi udover at koge, mikse og køle også pasteuriserer produktet. Den nordamerikanske koncern ser dette som et stort plus i forhold til at kunne tilbyde produkter af højere og renere kvalitet til det stigende antal forbrugere, der netop efterspørger de såkaldte ”clean label” produkter.

Handlen med den nordamerikanske kunde er indgået i samarbejde med VAROs amerikanske partner DCI, som skal producere og montere procesanlægget.

Direktør Niels Jensen udtaler i forbindelse med ordren: ”Vi er meget glade for, at vi endeligt offentligt kan bekræfte denne store ordre fra USA. Vi har skabt den første kontakt i 2014. Kunden har siden benyttet sig af at leje vores testanlæg, og der blev af flere omgange foretaget succesfulde tests af kundens produkt med vores procesteknologi, som dokumenterer en langt bedre smag, farve og konsistens.”

VARO-koncernen, som er en af de førende virksomheder inden for specialmaskiner i Danmark og inden for udvalgt nicheudstyr til det internationale marked, har hovedsæde i Hornslet ved Aarhus. VARO udvikler og producerer automationsudstyr, både special- og standardmaskiner til både non-food, food og den farmaceutiske industri.

Se mere om vores procesanlæg her

Horizontal procestank til at at koge, mikse og køle frugt og andre følsomme fødevarer
Hurtig og effektiv blanding, kogning og køling opnås med VAROs horizontale procestank

Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre din oplevelse og indsamle statistik om dit besøg. Venligst klik OK for at acceptere dette Se mere

Diese Website benutzt Cookies um Ihnen das beste Browsing-Erlebnis zu geben. Wenn Sie diese Seite weiter nutzen, ohne Ihre Cookie Einstellungen zu ändern oder sie "Ok" drücken, dann erklären Sie sich automatisch damit einverstanden.

Close